Studievejledning

TILBUD TIL UDSKOLING

Vi har en række tilbud til elever i udskolingsklasser, og andre der kunne være interesseret i at tage en erhvervsuddannelse og få en introduktion til denne verden.

Se vores tilbud nedenfor.

Brobygning giver dig et indblik i, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Her får du mulighed for at prøve kræfter med nogle af de erhvervsuddannelser, som vi tilbyder på NEG.

Når du møder ind, vil du blive modtaget i hovedindgangen. Bagefter vil der være en opstart i foredragssalen med et kort oplæg om alle vores uddannelser på NEG. Herefter vil du komme ud i dit værksted.

Mødested: Absalonsvej 20, 4340 Holbæk

Den ordinære brobygning foregår i uge 41, 43, 44, 45, 46, 47 og 48.

Her vil der være 2- og 3-dages forløb på følgende retninger:

  • Business – kontor og handel.
  • Industri & Miljø – smed, personvognsmekaniker, industritekniker, industrielektriker.
  • Byggeri & Energi – bygningsmaler, tømrer, murer, elektriker (nybyg & service).
  • Mennesker & Sundhed – tandklinik.

 

 

Tilbud i uge 49:

  • Tandklinik: 2 dage: mandag og tirsdag.
  • Murer: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.
  • Tømrer: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.
  • Bygningsmaler: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.
  • Personvognsmekaniker: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.
  • Business: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.
  • Smed: 2+3 dage – gerne alle 5 dage.

 

Bemærk: På 3-dages forløb er én dag (onsdag/torsdag/fredag) en anden skoledag. I 2025 er torsdag et besøg på Den Grønne Lunge i Holbæk.

Tilmelding:

Tilmelding sker på dette link: https://brobygning.unoung.dk/

Andre kan tilmelde sig direkte til Michael Bo Hansen på mail mih@neg.dk eller telefon 20 75 56 51.

Adresser:

Smed og personvognsmekaniker: Absalonsvej 14.

Øvrige uddannelser: Absalonsvej 20.

 

Har du spørgsmål? Kontakt os her:

  • Holbæk – Michael Bo Hansen: mih@neg.dk eller 20 75 56 51
  • Audebo – Line Lenskjold Lyngkilde: lly@neg.dk

Introduktionskurser i 8. klasse er en slags uddannelsespraktik. Meningen med kurserne er:

  • at I bliver mere afklaret i forhold til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse
  • at I vil få et bredt kendskab til uddannelsesmuligheder efter 9. eller 10. kl.
  • at alle elever får set på det lokale udbud af ungdomsuddannelser

I deltager klassevis. Målet er, at give jer et bredere kendskab til ungdomsuddannelserne.

Introduktionskurset er på 4 dage

  • 2 dage på erhvervsuddannelser
  • 2 dage gymnasialt

De 2 dage, I skal besøge en erhvervsuddannelse, er organiseret lidt forskelligt, alt efter rækkefølgen!

I Odsherred og Holbæk Kommune vil I komme til at opleve 4 forskellige områder, hvor I vil være 1⁄2 dag på hver af nedenstående områder:

  • Sundhed – på ZBC SOSU, Holbæk
  • Business – på NEG Afd. Holbæk
  • Industri & Miljø – på NEG Afd. Holbæk
  • Byggeri & Energi – på NEG Afd. Holbæk

Vi har 4 forskellige rækkefølger – benævnt med forløb 1, forløb 2 osv. I kan i beskrivelsen på det tilsendte link, se rækkefølgen på jeres 4 områder. Sørg for at møde det rigtige sted de 2 dage. Så se hvilket område I har som nummer 1 og 3 – og mød op der.

Første gang I møder på en af de 2 adresser, vil I blive modtaget i forhallen på den pågældende adresse! BEGGE dage er i tidsrummet 8:15 – 14:30

Når I skal møde på ZBC SOSU, er det på adressen Slotshaven 3, 4300 Holbæk

Når I skal møde på NEG er det på adressen Absalonsvej 20, 4300 Holbæk

Vores 2 skoler ligger tæt ved hinanden. Der er 400 meter mellem os, som I skal gå, når I skifter.

Husk praktisk tøj alt efter aktiviteten.

Tidspunkt:

Afvikles i uge 9–17  i foråret 2026 (ikke i uge 14).

Mandag–torsdag (i uge 15: tirsdag–fredag).

Hver dag kl. 08.15–14.30 (ca. 08.15–11.00 og 11.45–14.30).

Tilmelding:

https://brobygning.unoung.dk/

Kontakt

Michael Bo Hansen: mih@neg.dk eller 20 75 56 51.

Oplev HHX og de merkantile erhvervsuddannelser med Business Games

Er du grundskolelærer for 8. og 9. klasser og søger en unik og interaktiv måde at introducere dine elever til de merkantile uddannelser? Vores Business Games er løsningen du leder efter!

Hvad er Business Games?
Business Games er et interaktivt, digitalt spil, som udfordrer eleverne i at løse realistiske forretningscases i gruppearbejde. Spillet giver et hands-on indblik i den verden, merkantile erhvervsuddannelser omfavner, hvor eleverne udvikler deres økonomiske forståelse og forretningsstrategier.

Booking og forløb
For at booke Business Games, kontakt venligst:

Vi sørger for, at alt er klar til en spændende og uddannende session på din skole. En session varer omkring 2 timer, og vi kan have op til 50 elever (cirka 2 klasser) på samme tid.

Hvad skal I forberede?
Forberedelse til spillet er enkel. Der skal være internetadgang og en computer til hver elev, plus en projektor og et lokale, der kan rumme alle. Resten håndterer vi!

Hvordan afvikles spillet?
Vores team ankommer omkring 15 minutter før start for at opsætte og forberede sammen med B&P. Vi byder eleverne velkommen, præsenterer spillet, og hjælper grupperne i gang med deres cases. Gennem spillet er vi til stede for at vejlede, diskutere og fordybe eleverne i både spillets udfordringer og merkantile uddannelsesveje. Vi afrunder med en Q&A-session, hvor vi besvarer spørgsmål og giver mere information om uddannelserne.

Er du interesseret i at give dine elever denne spændende læringsoplevelse? Kontakt Saqib Hussain på shus@neg.dk i dag for at booke Business Games.

Fremtidsbazaren er NEGs årlige uddannelsesmesse for 8., 9. og 10. klasser i Holbæk og Odsherred Kommune. Her kan de unge sammen med deres lærere og klasse blive klogere på de mange uddannelsesmuligheder, der findes i lokalområdet.

Messen giver et spændende indblik i både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser, og hjælper de unge med at træffe det rette valg for deres fremtid.

Fremtidsbazaren afholdes på NEG, Absalonsvej 20, 4300 Holbæk.

Datoen for Fremtidsbazar 2026 bliver offentliggjort her på siden, så hold øje for at få alle detaljer.

Skills Stafetten finder sted i uge 38 på vores afdeling i Kalundborg og i uge 40 på vores afdeling i Holbæk. Her dyster 8. klasser fra lokalområdet i forskellige erhvervsfaglige opgaver og udfordringer. Det er en sjov og lærerig dag, hvor eleverne får indblik i praktiske færdigheder og samtidig konkurrerer om at kvalificere sig til den store finale ved DM i Skills.

Når arrangementet nærmer sig, vil skolerne få tilsendt breve med information om, hvilken dag deres klasser skal deltage, samt programmet for dagen.

KALENDER

Vi har samlet alt om skolens opstart og aktiviteter her

Slide
To elever fra NEG står i værkstedet iført arbejdstøj.

FUN FACTS

67%
ER
VILDE MED

VÆRKSTEDS-
ARBEJDE

previous arrow
next arrow

DU KAN ALTID KONTAKTE VORES STUDIEVEJLEDER

Har du brug for hjælp og vejledning i forhold til din erhvervsuddannelse eller dit uddannelsesvalg, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.