
FUN FACTS
68% KØBER
DERES FROKOST
I KANTINEN
Her på siden kan du læse mere om hvilke adgangskrav der gælder på de forskellige uddannelser. Du er også altid velkommen til at kontakte studievejledningen, som sidder klar til at hjælpe dig.
Du tilmelder dig vores uddannelser på optagelse.dk
Optagelse og adgang
Du skal tilmeldes til 10. klasse digitalt. Fristen er 1. marts.
Hvis du er vurderet uddannelsesparat, skal du udfylde et ansøgningsskema på optagelse.dk. En af dine forældre skal underskrive ved hjælp af MitID.
Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat, får du hjælp af din vejleder fra Den kommunale ungeindsats eller lederen på din skole til at udfylde ansøgningsskemaet.
For at blive optaget i 10. klasse, skal du have færdiggjort 9 års skolegang.
Ønsker du at kombinere 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (20/20-ordningen), skal du opfylde adgangskravet til erhvervsuddannelserne, som er at man skal have 02 i dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen, og man skal være vurderet uddannelsesparat.
Adgangskravene til en EUD og EUX er de samme.
Du kan blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvis du opfylder adgangskravene i lovgivningen om erhvervsuddannelser.
Grundforløb 1:
For at komme ind på en erhvervsuddannelse eller EUX skal du:
Har du taget prøver i 10. klasse, tæller karaktererne med, hvis det er en fordel for dig.
OBS. Hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale (læreplads), kan du starte direkte på en erhvervsuddannelse og behøver ikke opfylde ovenstående.
Grundforløb 2:
For at komme ind på en erhvervsuddannelse eller EUX, skal du:
Har du taget prøver i 10. klasse, tæller karaktererne med, hvis det er en fordel for dig.
Bemærk: Elever der starter direkte på grundforløb 2 på EUX, skal have gennemført dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau inden overgang til EUX-hovedforløb/studieår. Du kan evt. få merit, hvis du fx har et afbrudt gymnasialt forløb.
Før du bliver optaget, skal du desuden til en optagelsessamtale på skolen.
Opfylder du ikke kravene?
Hvis du ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve og samtale, hvor vi vurderer dine faglige forudsætninger for at kunne fuldføre uddannelsen.
Du må kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange, så du skal tænke dig om, inden du vælger uddannelse.
Har du ikke mindst 2,0 i dansk og/eller matematik, kan du stadig have mulighed for at blive optaget.
Du skal som udgangspunkt deltage i en optagelsesprøve og en samtale på skolen. På baggrund af prøven og samtalen vurderer vi samlet, om du kan optages på uddannelsen.
Ved samtalen ser vi blandt andet på:
En forudsætning for at deltage ved optagelsesprøven er, at du først er tilmeldt en af vores uddannelser via www.optagelse.dk. Deltagelsen er altså betinget af, at du forinden har udfyldt den obligatoriske digitale ansøgning.
Hvis du ikke har bestået folkeskolens 9. klasseprøver i dansk og matematik, vil du efter din tilmelding blive indkaldt til en optagelsesprøve. Vores administration tilmelder dig optagelsesprøven, og du får besked i e-Boks om tidspunktet.
Niveauet på optagelsesprøverne svarer til kravene for at opnå karakteren 2,0 i folkeskolens 9.- klasseprøver i henholdsvis dansk og matematik. Prøverne er skriftlige og varer to timer og bedømmes bestået/ikke-bestået. Du kan forvente svar på optagelsesprøven inden for 3 hverdage.
Øvegang
Øvegang betyder, at du kan komme og øve dig på at gå til optagelsesprøve. Her får du mulighed for at se et prøvesæt og vi guider dig i, hvordan du kommer bedst igennem prøven. Du får set lokalerne, hvor prøven foregår og hilst på dem, der afholder prøven. Du skal ikke tilmelde dig denne dag, men bare møde op
Point
For at bestå dansk skal du opnå mindst 21 point i læsning og mindst 21 point i retskrivning, mindst 6 point i skriftlig fremstilling og desuden skal du have 50 point i alt.
For at bestå matematik skal du opnå 10 point ud af 20 mulige.
Datoer: De bliver offentliggjort her, når de er fastlagt.
Optagelsesprøverne bliver afholdt på:
NEG afd. Holbæk
Absalonsvej 20
4300 Holbæk
Du skal møde op i forhallen, hvor du vil blive hentet. Det er vigtigt, at du kommer til tiden, så vi kan nå at introducere dig ordentligt til prøverne.
Se opstartsdatoer hér
NEG optager som udgangspunkt elever med studiestart i august. På nogle uddannelser er der også optag i januar.
Når du har gennemført grundforløbets 1. del, kan du fortsætte direkte på grundforløbets 2. del.
Se vores opstartsdatoer her.
Hvis der ikke er plads på den uddannelse eller det hold, du har søgt, hjælper vi dig med at finde en plads på en anden skole, der udbyder uddannelsen.
Hvis der er midlertidige kapacitetsudfordringer, kan du i særlige tilfælde blive tilbudt optag ved næste holdstart.
Hvis NEG ikke udbyder den uddannelse, du ønsker, vejleder vi dig om, hvilke andre skoler der gør.
Har du brug for hjælp og vejledning i forhold til din erhvervsuddannelse eller dit uddannelsesvalg, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.

FUN FACTS
68% KØBER
DERES FROKOST
I KANTINEN

FUN FACTS
59%
LYTTER TIL
GILLI
FUN FACTS
50%
TAGER
TOGET TIL
SKOLE

FUN FACTS
93%
ER MEGET
GLADE FOR
SKOLEN
