FUN FACTS
67%
ER
VILDE MED
VÆRKSTEDS-
ARBEJDE
Varighed: Uddannelsen tager 4 år + evt. GF1
Som smed arbejder du med stål og fremstiller konstruktioner som maskiner, industri/produktionsudstyr, trapper, inventar, vindmøller og meget andet.
Som smed ved du, hvordan du vælger de rette ståltyper og den rette arbejdsteknik og som smed bliver du også en aktiv del af den grønne omstilling
Du lærer om digital tegning og tegningsforståelse, samt at bruge CNC-udstyr, CAD/CAM og svejserobotter. Programmering og kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske bearbejdningscentre får en større betydning i smedefaget, som du derfor også vil blive en naturlig del af.
På NEGs afd. Holbæk kan du vælge mellem følgende specialer:
Klejnsmed: Her arbejder du med alt inden for jern og metal i mange forskellige profiler f.eks. plader og rør (brandtrapper, stiger, låse, porte, pengeskabe, vejrhaner, kirkespir og andre vigtige konstruktioner)
Rustfast-smed: Her arbejder du med metaller som rustfast stål, kobber og aluminium i f.eks. industrikøkkener og bryggerier, og maskiner til fødevare og medicinalindustrien.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller det er et år siden, at du har afsluttet grundskolen, skal du starte på grundforløb 1.
Ellers er grundforløb 2 dit første forløb på smedeuddannelsen, hvor du får grundlæggende færdigheder og teoretisk viden. Efter at have indgået en uddannelsesaftale veksler uddannelsen mellem praktikophold og skoleforløb i hovedforløbet. Dette kombinerer praktisk erfaring med dybere faglig læring. Til sidst afslutter du din uddannelse med en svendeprøve, hvor du demonstrerer dine færdigheder og viden du har erhvervet gennem din læretid.
Sådan er en erhvervsuddannelse opbygget
Her kan du se en illustration over uddannelsesforløbet på en erhvervsuddannelse.
På smedeuddannelsen skal du have følgende grundfag:
Og så kommer du også til at have en række uddannelsesspecifikke fag.
Vi har opstart på smedeuddannelsen to gange årligt i august og januar. Se datoer her. Du tilmelder dig på optagelse.dk.
Afdeling
NEG afd. Holbæk
Som smed har du flere gode jobmuligheder i jern- og metalindustrien. Alt afhængig af hvilket speciale du vælger kan du f.eks. arbejde i smedeværksteder, på boreplatforme, større i virksomheder og i fjernvarme- og kraftværker.
Med en smedeuddannelse er det altid muligt at videreuddanne dig. Blandet andet til maskinmester, energiteknolog, VVS-installatør. Hvis du tager uddannelsen med eux eller supplerer med adgangskurser, kan du også læse videre til maskiningeniør. Læs mere om disse uddannelser på www.ug.dk.
Uddannelsen kan tages som Ny Mesterlære, hvor du starter på uddannelsen i lære hos en mester/virksomhed. Du lærer direkte i virksomheden og får skræddersyet teori på skolen. Perfekt for dig, der vil i gang hurtigt og effektivt. Kontakt vores studievejledning for nærmere info.
Hvis du er 16-25 år, er udeboende i Region Sjælland og har valgt uddannelsen til elektriker, industritekniker, procesoperatør eller smed kan du fra januar 2023 søge Andels legat
Legatet er på 2.030 kr. om måneden, og du kan få det i op til 12 måneder (6 måneder på grundforløb 2 og de første 6 måneder af din læreplads på hovedforløbet).
Har du brug for hjælp og vejledning i forhold til din erhvervsuddannelse eller dit uddannelsesvalg, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.
FUN FACTS
67%
ER
VILDE MED
VÆRKSTEDS-
ARBEJDE
FUN FACTS
56% VED
HVAD EN
MOMENT-
NØGLE
ER
FUN FACTS
76%
VED HVAD DE
VIL EFTER
UDDANNELSEN
FUN FACTS
46%
ER VILDE
MED
ØKONOMI