FUN FACTS
76%
VED HVAD DE
VIL EFTER
UDDANNELSEN
Varighed: Uddannelsen tager 3 år og 3 måneder + evt. GF1
Er du god til at sammensætte farver og være omhyggelig? Så kan uddannelsen til bygningsmaler være lige noget for dig!
Som bygningsmaler forvandler du gammelt og slidt til nyt og spændende. Arbejdsopgaverne er mange og forskellige – de spænder nemlig bredt lige fra at give vægge, vinduer og facader nyt liv og friske farver til rådgivning og byfornyelse. Bygningsmaleren maler derfor ikke ”bare” vægge, men er både en alsidig håndværker og en kompetent rådgiver, der har sans for stil, form og farver.
Under uddannelsen til bygningsmaler lærer du derfor om forskellige maleteknikker, det at blande farver, de forskellige faser, der er i malerarbejdet og tidens nyeste tendenser og trends. Dette gør dig i stand til at rådgive kunder om farvevalg og stil og gør dig til en dygtig håndværker.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller det er et år siden, at du har afsluttet grundskolen, skal du starte på grundforløb 1.
Ellers er grundforløb 2 dit første forløb på bygningsmaleruddannelsen, hvor du får grundlæggende færdigheder og teoretisk viden. Efter at have indgået en uddannelsesaftale veksler uddannelsen mellem praktikophold og skoleforløb i hovedforløbet. Dette kombinerer praktisk erfaring med dybere faglig læring. Til sidst afslutter du din uddannelse med en svendeprøve, hvor du demonstrerer dine færdigheder og viden du har erhvervet gennem din læretid.
Sådan er en erhvervsuddannelse opbygget
Her kan du se en illustration over uddannelsesforløbet på en erhvervsuddannelse.
På uddannelsen til bygningsmaler skal du have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
Og så kommer du også til at have række uddannelsesspecifikke fag.
Vi har opstart på bygningsmaleruddannelsen 2 gange årligt – i august, og januar. Du kan se vores opstartsdatoer her. Du tilmelder dig bygningsmaleruddannelsen hos os på optagelse.dk.
Afdeling: NEG Afd. Holbæk
Med en bygningsmaleruddannelse åbner du døren til en verden af karrieremuligheder. Du kan arbejde som professionel maler i både private og erhvervsmæssige projekter, starte din egen virksomhed, eller specialisere dig inden for dekorativt malerarbejde.
Uddannelsen giver også mulighed for videreuddannelse, for eksempel som teknisk designer eller byggetekniker, og kan være et springbræt til en lederrolle inden for branchen. Den solide håndværksmæssige baggrund giver også en stærk platform for videre specialisering eller pædagogiske roller som underviser.
Uddannelsen kan tages som Ny Mesterlære, hvor du starter på uddannelsen i lære hos en mester/virksomhed. Du lærer direkte i virksomheden og får skræddersyet teori på skolen. Perfekt for dig, der vil i gang hurtigt og effektivt. Kontakt vores studievejledning for nærmere info.
Har du brug for hjælp og vejledning i forhold til din erhvervsuddannelse eller dit uddannelsesvalg, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.
FUN FACTS
76%
VED HVAD DE
VIL EFTER
UDDANNELSEN
FUN FACTS
46%
ER VILDE
MED
ØKONOMI
FUN FACTS
56% VED
HVAD EN
MOMENT-
NØGLE ER
FUN FACTS
67% ER
VILDE MED
VÆRKSTEDS-
ARBEJDE