Studievejledning

Underviser/gymnasielærer i IØ, tysk og matematik på Campus Odsherred

Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger gymnasielærer til Campus Odsherred

Campus Odsherred i Asnæs søger en dedikeret, fagligt dygtig og ambitiøs kollega, der kan undervise i international økonomi på vores HHX-spor, og i tysk og matematik på både STX og HHX.

På Campus har vi de gymnasiale ungdomsuddannelser HF, STX og HHX foruden 10. klasse og erhvervsuddannelser. Undervisningen vil primært foregå på de gymnasiale uddannelser.

Vi forventer af dig:   

At du holder af at undervise, både i dit eget fag og i tværfaglige samarbejder. At du sammen med resten af skolens medarbejdere vil være med til at skabe spændende og mangfoldige læringsmiljøer, og er klar til at indgå i pædagogiske, faglige og didaktiske samtaler med dine kolleger, for derigennem at udvikle eleverne fagligt og socialt. Du har gode relationskompetencer, og er tryg ved at bringe dem i spil i undervisnings- og klasserummet.

Vi forventer, at du har undervisningskompetence i dine fag.

Om os:

Som nyansat på Campus Odsherred får du tildelt en kollega som mentor. Du bliver en del af et levende fagligt fællesskab med lærere, der interesserer sig for fag, elever, didaktik og faglig og pædagogisk sparring.

Campus Odsherred er en del af Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – NEG. Vi har en rar arbejdsplads, kendetegnet ved nærhed og kendskab til elever og kollegaer.  Vi er 45 lærere og ca. 420 elever. Campus har pt. afdelinger i Asnæs og Fårevejle i det naturskønne Odsherred, 1 times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler vores aktiviteter i Asnæs. Derfor er vi i gang med et større byggeprojekt med udvidelse og ombygning af undervisningsfaciliteter i Asnæs til et nyt og moderne Campus Odsherred.

Visionen for Campus Odsherred er at ’samle det bedste i Odsherred’ og skabe et stærkt og bæredygtigt uddannelsesmiljø med en bred række af ungdomsuddannelser, der åbner muligheder for alle unge i Odsherred. Visionen er desuden, at Campus Odsherred skal være en levende del af lokalmiljøet og medskaber af et inspirerende ungdomsmiljø med tilbud og muligheder efter undervisningens ophør.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at se din ansøgning.

Elever fra NEG sidder ved bord i et fællesområde. Eleverne ser glade ud.

INFORMATION

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, så vi har den senest 14. februar 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

Tiltrædelse:
Den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Arbejdsplads:
Campus Odsherred
Åstoftevej 35,
4550 Asnæs

Hør mere om jobbet hos:
Rektor Søren Goth
Telefon: 20 40 83 52
Mail: go@campusodsherred.dk

Læs mere om Campus Odsherred her: www.campusodsherred.dk

Søg jobbet:
Tryk på nedenstående knap.

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.